Phronesis

I går var jeg til release på Phronesis’ debutalbum. Og hvis jeg nogensinde havde været i tvivl om det fantastiske i live-jazz, så er jeg det aldrig mere. Magnus Hjorth (klaver), Anton Eger (trommer) og Jasper Høiby (bas) spillede med en glæde og dygtighed, der øjeblikkelig tvang et kæmpesmil frem på læberne, samtigdig med, at det generede en stille misundelse over ikke selv at kunne danne et lignende lydunivers. Propper ud til komponist Jasper Høiby og resten af Phronesis.